Nordatlantisk ungdomshackathon gav nye ideer til regionen

I kølvandet på Corona-pandemien blev fjernarbejde et hyppigt diskuteret fænomen. For mange kontoransatte har den fleksibilitet, som fjernarbejde tilbyder, pludselig gjort flytning til tillokkende men fjerne lokationer til en reel mulighed.

Allerede nu påvirker fjernarbejde verden over såvel landdistrikter som byområder. Nogle af ændringerne kan vise sig permanente, men i fjernere dele af NORA-området er skift i befolkningsmønstrene som det, vi oplevede under pandemien, og fordelene ved sådanne skift ikke noget nyt.

Den nedslående fortælling om udvandring kan næsten alle fjerntliggende landsbyer og bygder i regionen nikke genkendende til: Efterhånden som de lokale beskæftigelsesmuligheder tørrede ud, flyttede de understøttende institutioner ligeledes og med dem flyttede også de mennesker, for hvem disse steder engang var deres hjemstavn..

Men under den NORA-sponserede Arctic Circle Assembly breakout-session Remote Areas: A Window of Opportunity fortalte akademikere og repræsentanter fra disse områder historier om nye tilflyttere, om folk der flytter retur og om digitale nomader. Samtidig med at de forklarede de strategier, deres samfund følger i deres tilbagevenden fra kanten. Alle sporer de deres rødder langt før pandemien.

“Landdistrikter,” sagde Theona Morrison fra CoDel, som støtter skotske landdistrikter, “har faktisk masser at tilbyde. Noget, potentielle beboere har været opmærksomme på i lang tid.”

Udfordringen er at overbevise mulige tilflyttere om, at det er værd at tage springet, mente Theona Morrison og andre i panelet.

“En væsentlig del af at være et fjerntliggende samfund er, at man er nødt til at tænke kreativt,” sagde Færøernes Universitets Dennis Holm, der er tidligere borgmester i Vágs Kommuna. ”Hvordan kan vi vende svagheder og trusler til muligheder og nye åbninger? Det er virkelig vanskeligt, for mange lokalsamfund har ikke folkene til det. Så nemt er det ikke, men man skal løse det alligevel.”

At vise imødekommenhed over for nye beboere – med andre ord at gøre samfundet til et sted, hvor udefrakommende vil bo – er ifølge Arnar Sigurðsson fra East of the Moon en afgørende del af indsatsen,

“Man kan ikke forvente, at folk bare flytter af sig selv. Der er mange vinduer, som vi skal identificere. Og de åbner og lukker sig hele tiden.”

‍