Havet som kilde til bæredygtig velstand

Hvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.

Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.

De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlige plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst.

“Vi mener, at tang er en god løsning, fordi den vokser hurtigere end nogen anden plante, vi kender til. Den bruger kun naturligt forekommende næringsstoffer i havet, og når den vokser, optager den også CO2. På den baggrund oplever vi markant øget markedsinteresse for tangprodukter i Europa og USA,” sagde Ólavur Gregersen, administrerende direktør for Ocean Rainforest, undervejs i paneldebatten, hvor også leder af Nordic Innovations Ocean Economy-program Þórður Reynisson, samt Paul Dobbins fra World Wildlife Fund USA og Catherine Barth fra Nordic Circular Hotspot deltog.

Som led i et planlagt Nordic Sustainable Ocean Economy-initiativ har et af Nordic Innovations bidrag til stigende og mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer været udarbejdelsen af en større undersøgelse. Initiativet har til formål at styrke de maritime industrier i regionen ved at fremme samarbejde på tværs af grænser og ved at skabe nye muligheder for vækst og innovation i regionen.

Ifølge Þórður Reynisson trækker den nordiske region på en betydelig track record som pioner i skabelsen af innovative havøkonomiske løsninger, som vil tjene regionen godt i dens søgen efter nye initiativer.

“Der er oceaner af muligheder i havene. Men vi må forene os og udnytte disse muligheder klogere for at frembringe nye løsninger, der kan beskytte havene og øge havudnyttelsen på samme tid. Vi har brug for nye cirkulære forretningsmodeller, der både er gode for erhvervslivet og for miljøet,” sagde Þórður Reynisson.

Havet som kilde til bæredygtig velstand

Hvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.

Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.

De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlig plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst