Det er mig en stor glæde at byde jer velkommen til NORAs årsrapport for 2023, min første som ny direktør for NORA. Året 2023 har været et spændende og begivenhedsrigt år for NORA, hvor vi har opnået betydelige fremskridt i vores bestræbelser på at styrke samarbejdet og bæredygtigheden i Nordatlanten. Vores fokus har som altid været at støtte innovative projekter, fremme innovation og økonomisk udvikling, og styrke relationer på tværs af regionen.
Et af årets højdepunkter var den meget vellykkede UNESCO konference afholdt i Sisimiut i Grønland. Konferencen samlede eksperter, beslutningstagere og interessenter fra hele regionen, Norden plus naboer i Vest, for at diskutere og fremme bæredygtige og stedbaserede løsninger. Fokus var på, hvordan UNESCO-designationer kan fungere som katalysatorer for bæredygtig udvikling i Arktis. Konferencen resulterede i konkrete anbefalinger og samarbejder, som vi er overbeviste om, vil have en langvarig positiv indvirkning på regionen.
2023 markerede også underskrivelsen af en Memorandum of Understanding (MoU) med Orkney Island Council. Dette MoU er en vigtig milepæl i vores bestræbelser på at styrke samarbejdet mellem NORA-regionen og Orkneyøerne, hvilket vil fremme udveksling af viden og ressourcer samt udvikling af fællesprojekter. Vi glæder os meget til at se konkrete resultater af dette samarbejde, og fortsætter med at prioritere kontakterne med vores venner i Skotland og øvrige britiske øer.
Kommunikationsmæssigt var vores tilstedeværelse på Arctic Circle Assembly i Reykjavik nævneværdig. Med udstillingen fra 2021, der fremhævede vores succeshistorier, formåede vi at synliggøre de mange positive resultater, der er opnået gennem NORA-støttede projekter. Udstillingen var en vigtig platform for at præsentere vores arbejde og skabe nye partnerskaber, og vi fik meget ros for det gode indtryk, som den gav de godt 2000 gæster.
I 2023 har NORA støttet en bred vifte af projekter, der alle bidrager til vores overordnede mål om at skabe en dynamisk og bæredygtig Nordatlantisk region, og som støtter op om Nordisk Ministerråds Vision 2030. Blandt de mange spændende initiativer har vi særligt fokuseret på maritime ressourcer, turisme, digital innovation og ungdomsudvikling. Vi har støttet 22 projekter for i alt 5,271 mio DKK.
Når vi ser fremad, er det med en stærk tro på, at vores kollektive indsats vil fortsætte med at bære frugt. Vi vil fortsat arbejde tæt sammen med vores partnere for at tackle de fælles udfordringer, vi står overfor, og skabe en fremtid, der er både bæredygtig og dynamisk for alle i Nordatlanten.
De seneste år har NORA været en aktiv deltager på Arctic Circle konferencen, der hvert år afholdes i Islands hovedstad Reykjavík. I 2022 arrangerede eller var NORA med arrangør på ialt tre forskellige sideevents. De fokuserede på bolyst i de arktiske egne, den blå bioøkonomis muligheder og mulighederne for den grønne energi i regionen.
En af NORAs kerneaktiviteter er at støtte samarbejdsprojekter som fokuserer på samfundsøkonomisk udvikling i Nordatlanten. NORA støtter organisationer og virksomheder, der bidrager til innovation, udvikling af idéer og skaber aktivitet i regionen.
Fælles for projekterne, der modtager støtte fra NORA er, at de bidrager til at løse udfordringer i regionen og er relevante for NORAs målsætning: At skabe en dynamisk og stærk nordatlantisk region med tydelig bærekraftig økonomisk udvikling. Da Nordatlanten binder medlemslandene sammen, er det naturligt at mange projekter, som modtager støtte, baserer sig på maritime ressourcer. Samtidig støtter NORA også andre projekter, der bidrager til at skabe og udvikle nye retninger og muligheder. I 2023 har NORA støttet projekter indenfor det marine område, turisme, IT, transport, ungdom og landbrug.
NORA har i 2023 støttet 22 projekter.
Der er i NORAs eksterne projektportefølje i øjeblikket 36 projekter. Nogle af disse har for kort siden fået bevilling, mens andre er i sin afslutning.
Projektet vil uddanne og bevidstgøre unge i Nordatlanten omkring havpattedyr i fortid, nutid og fremtid. Gennem film og undervisningsindhold ønsker NAMMCO at fremhæve både de menneskelige og forretningsmæssige muligheder inden for sæl og hvalfangst. Denne ansøgning er til projektets udviklingsfase, hvor det endelige projekt vil blive forsket i og udviklet til fremtidig ansøgning og medfinansiering.
NORA-støtte 2023 DKK 60.000
For at sikre, at arbejdsmuligheder er i lokalmiljøet og at traditionel viden bevares, vil tre museer opbygge et netværk, der skal sikre samarbejdet mellem organisationerne og dermed sikre, at traditionel viden om håndværk og andet bevares og gives videre til unge. Det konkrete i projektet er, at en eller to unge kommer i arbejde eller skoleophold i forbindelse med de tre museer – et forløb af et års varighed. De konkrete aktiviteter tager udgangspunkt i behovet hos de deltagende institutioner, og strækker sig fra at arbejde med isolering af gamle vikingehuse til at nyopføre husene i bygden, der forventeligt skal opføres i Skotland. Opholdet vil give de unge gode kvalifikationer til at deltage i andre turistaktiviteter i regionen.
NORA-støtte 2023 DKK 500.000
Med udgangspunkt i stedsspecifikke miljøprojekter, der ledes af lokal ungdom, ønsker projektet at skabe forståelse for klimaændringer og indblik i de konsekvenser, som disse medfører. Konkret skal de deltagende unge monitorere arktiske arter, og dermed på den ene side bidrage til videnskaben og på den anden side være med til at udvikle uddannelsesmateriale til skoler og ungdomsgrupper.
NORA-støtte 2023 DKK 500.000
Forprosjektet skal etablere samarbeidsavtale mellom to eller flere UNESCO-områder (f. eks geoparker) i NORAs område for å undersøke om og hvordan elektrisk drevne båter kan fungere i vårt klima, og hvilke avstander slike båter i praksis har. I et muligt hovedprojekt skal der afprøves relevante fremdriftsforme, f.eks. eletriske både og andre grønne elektronikker.
NORA-støtte 2023 DKK 60.000
Den grønne omstilling går sin gang, men på det maritime område går det lidt langsomt. Et felt, hvor der muligvis kan ske en hurtig ændring er ved de små både, der blandt andet bruges som turistbåde. Det konkrete output er en udførlig oversigt af udbud og udvikling af elektriske både i regionen og over mulighederne for disse i turistindustrien. Dette vil igen gavne både udbydere af både og dem, der skal sejle med dem. Desuden er der en forventning om at der bliver indsamlet viden om hvordan solkraft kan bruges som drivkraft i nogle af disse både, alt som led i den grønne omstilling
NORA-støtte 2023 DKK 200.000
I de rurale områder i NORA regionen er der ikke nogen særlig tradition for at private investorer deltager med investeringen i den meget tidlige fase. Dette er medvirkende til at disse områder taber kampen om de spændende tilflyttere, som ser sig om efter spændende arbejdsmuligheder. Projektet vil mobilisere personer til at blive tidlige investorer eller såkaldte forretningsengle. Formålet er at få et netværk af private investorer op at stå, som kan være med til at lukke det ’nordatlantiske kapitalgab’.
NORA-støtte 2023 DKK 474.375
Nordisk Ministerråd skal leve op til de nordiske statsministres vision for Norden 2030. Statsministrenes vision går ud på, at Norden i 2030 er verdens mest bæredygtige og integrererede region.
For at opnå visionen skal Nordisk Ministerråd satse på:
I bestræbelserne for at opnå visionen er NORA knyttet til de regionalpolitiske indsatser, hvor NORA lægger vægt på fem af de i alt tolv målsætninger, som Samarbejdsministrene har identificeret.
NORAs opgaver vil store træk være følgende:
Alle beslutninger tages efter sagsbehandling og forhandlinger. I forhandlingerne bør konsensus princippet tilstræbes. Til vedtagelse af beslutninger af principiel karakter kræves, at ingen af delegationerne modsætter sig beslutningen.
Niklas Bak Hansen
Medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Karin Pedersen Thorsen
Komitémedlem
Sarah Woodall
Komitémedlem
Stig Olsen
Komiteleder 2024 og medlem af arbejdsudvalg
Lena Merete Søderholm
Komitémedlem
Lisbeth Nylund
Komitémedlem
Kristján Þ. Halldórsson
Komiteleder 2023 og medlem af arbejdsudvalg,
Ásborg Ósk Arnþórsdóttir
Komitémedlem
Frosti Gíslason
Komitémedlem
Jákup Mørkøre
Medlem af Komite og Arbejdsudvalg
Alex N. Vilhelm
Komitémedlem
Súsanna E. Sørensen
Komitémedlem