Under 2021 Arctic Circle konferencen i Reykjavík, blev senior NORA-rådgiver Jákup Sørensen inviteret til at give sit perspektiv på fremtidige relationer i Nordatlanten.

Det er i år 25 år siden NORA blev grundlagt med det formål at inkludere, hvad der i dag er Norges tre nordligste fylker i, hvad der til da havde været et fællesskab af lande i det vestnordiske område – Island, Færøerne, Grønland. I dag er det en af organisationens primære aktiviteter at støtte projekter, der involverer partnere fra flere medlemmer.

Som et eksempel på indflydelse fra NORA’s arbejde beskrev Sørensen, hvordan samfund så geografisk fjerne som Qaqortoq, i det sydlige Grønland, og Vadsø, i det yderste nordøstlige Norge, har arbejdet sammen i forbindelse med projekter.

”Selv om der er en afstand på 3.500 kilometer, er de naboer, der kan se, at der er ting, som de kan samarbejde om,” siger han.

Dette er til dels muligt, fordi alle NORA’s medlemmer kan se havområdet, som de alle grænser op til, som ikke bare en barriere, men noget der forbinder dem og har givet dem fælles træk – og i en række tilfælde, de samme problemer.

Bevidste om at deres placering i den nordlige del af Nordatlanten placerer dets medlemmer i periferien af det nordiske område, har NORA selv fra starten søgt at dyrke båndene med deres nærmeste naboer, som de definerer som det østlige Canada, staten Maine i USA, Skotland og Skotlands nordlige øer, samt Irland.

Ved at gøre det, ifølge Sørensen, bliver landene mere indflydelsesrige, når nationale hovedstæder eller Bruxelles udøver, hvad han beskriver som ”metropolimperialisme” (tænk på EU, når de laver beslutninger, der har indflydelse på lande, der ikke er medlem, og som har indflydelse på det lokale stadie i disse områder).

”Vi ligger i periferien, og det betyder, at vi er tvunget til at se på verden med øjne styret af Bruxelles eller København,” sagde han. ”Hvad de beslutter påvirker os. For dem er de ting, de arbejder med, internationale forhold, men for os er det lokale spørgsmål, der berører vores levebrød eller traditionelle aktiviteter.”

På samme måde er forholdet mellem NORA’s medlemmer mere drevet af fælles interesser end af afstand, udvidede bånd mellem NORA og motiveret af en følelse af at blive overset at instanser højere op i det politiske system.

”Jeg tror, at vi er påvirket på samme måde af beslutninger, der træffes væk fra os, som de bliver i Maine eller i Orkneyøerne eller på Svalbard,” siger Sørensen. ”Vi har mange ting til fælles, og projekterne, som vi arbejder med sammen, tillader os at se på vores udfordringer gennem andres øjne.”

Når NORA henvender sig til en mulig partner, vil svaret, ifølge Sørensen, ofte afhænge af, hvor perifer, de opfatter sig selv. Hans arbejde med at skabe bånd i relativt velstillede Irland, forbliver for eksempel på det ”personlige plan”, mens Brexit i Skotland har skabt en større interesse blandt beslutningstagerne i forholdet mod nord.

Det er ligeledes hans erfaring, at jo længere ud i periferien af et land, NORA kommer, jo mere sandsynligt er det, at han møder interesse. Særligt hvis man tager den lille skala i betragtning for dets aktiviteter (for eksempel topper projektfinansiering med 500.000 danske kroner, eller omkring 50.000 pund om året.)

”Første gang vi tog til Edinburgh, bød de os en kop kaffe og lyttede høfligt, men 50.000 pund var ikke så meget for dem i den store sammenhæng. Så vi fortsatte til Inverness, til hovedkvarteret i Highlands og i Islands Enterprise. Og vi fortalte dem, hvad vi kunne tilbyde, og vi fik en kop kaffe – og en småkage. Så tog vi til Orkneyøerne, og der inviterede de os på middag som ”Wow! Vi kan gøre meget med 50.000 pund.”

Når man nævner sæl som biologisk ressource, vil mange tænke på inuitsamfundene i Nordamerika og Grønland.

Såvel traditionelt som i dag er sælen forbundet til inuitsamfundenes overlevelse. Men hvad man hurtigt glemmer, ifølge Andreas Hoffmann, er at sæler engang var en afgørende ressource for ikke-oprindelige samfund i hele den nordlige del af den Norden og det nordvestlige Rusland.

”For omkring 20 år siden var det i den Baltiske Bugt stadig normalt at sætte et sælhoved på en pæl foran din ejendom for at beskytte mod dårlige ånder.” sagde Hoffmann, forfatter og leder af organisationen med navnet Artic Culture Lab, på et panelmøde om den blå bioøkonomi delvist organiseret af NORA under 2021 Artic Circle konference.

Gennem hans arbejde med NORA-finansierede Sæl og det Kystsamiske projekt har Hoffmann afdækket en række forbindelser – fra stednavne i Norge og sagn i Island til brugen af sælskind til at fremstille sporran, den pung, der er del af det skotske højlands dragt – der bekræfter, at sælen længe var en ressource udenfor de inuitiske samfund.

”Det er en kliche at tro, at de er de eneste, der har brugt sæl,” siger han. ”Sæl var en del af kulturen i hele Nordatlanten.”

Sælens betydning falder først, da den vestlige indflydelse spreder sig ind i de indfødtes samfund, og i dag er den fuldstændig forsvundet takket være anti-sæl-kampagner, ifølge Hoffmann. Men i en verden, der i stigende grad genopdager værdien af lokale ressourcer, er sælen, siger han, et oplagt valg i de nordlige kystsamfund, pga. det store ernæringsmæssige indhold i sælkød og holdbarheden af deres skind.

”I Norge har folk tilladelse til at jage sæl, men ingen gør det. Så hvis du har hundredvis af sæler, der lever på din kyst, har du en ressource, der går til spilde.”

Uden at vide det var folk i Nordatlanten, der brugte sæl og andre maritime ressourcer til at overleve, en del af, hvad vi i dag kalder den blå bioøkonomi.

Og mens projekter som det Hoffmann startede, prøver at genoplive glemte traditionelle aktiviteter, forsøger andre at udvikle helt nye industrier baseret på områdets naturlige ressourcer.

Det måske mest kendte blandt disse – og indtil dags dato blandt de mest succesrige – er Ocean Rainforest. Grundlagt i 2010 med finansiering fra NORA dyrker og høster det færøsk-baserede firma tang, der først og fremmest anvendes som komponent i forbrugsprodukter og industrielle produkter.

Magni Arge, Ocean Rainforests formand, beskriver virksomheden som en ”bæredygtig og regenerativ” forretning, men forklarer, at dette ikke er det samme som at det ikke giver profit. Faktisk har Ocean Rainforest for nylig udvidet aktiviteterne i USA og identificeret potentielle placeringer i andre dele af verden, hvor tang kan høstes kommercielt.

Som et ungt firma i en fremkommende industri, er Ocean Rainforest stærkt afhængig af, at forskning og udvikling forfiner dets aktiviteter. Og dette, ifølge Anna Karlsdóttir, seniorforsker hos Nordregio, er et forskningsinstitut typisk for den måde moderne bioøkonomiske forretninger arbejder. Og det er nøjagtig den profil, der gør dem attraktive for yngre mennesker, der er interesseret i at bruge deres uddannelse i deres hjemegne.

Til dags dato er der ikke meget, der tyder på, at de nye, ikke-traditionelle forretningsaktiviteter kan spille en rolle i udviklingen af økonomier ifølge Karlsdóttir, men hun erkender, at hvis de ikke får succes, må de fokusere på at omdanne almindelige biologiske ressourcer fra havet til produkter af højere værdi. ”Vi mangler stadig at se, hvordan det ender,” siger hun, ”men der er betragtelige potentiale for jobskabelse.”

I 2021 kunne vi fejre, at det er 25 år siden, at NORA – det nordatlantiske regionssamarbejde – blev etableret, ved at Kystnorge gik ind i det dengang allerede eksisterende vestnordiske samarbejde bestående af Island, Grønland og Færøerne. NORA-landene er knyttet sammen på baggrund af deres geografiske beliggenhed, fælles karakteristika, fælles udfordringer samt historiske, institutionelle og kulturelle bånd.

NORAs overordnede formål har hele tiden været at styrke samarbejdet mellem aktører i regionen på tværs af faggrænser og landegrænser og styrke det nordatlantiske område som en økonomisk kraftfuld og i alle henseender bæredygtig region. I overensstemmelse med Nordisk Ministerråds ønsker har NORA desuden i mange år samarbejdet med de samfund, der støder op til NORA-regionen, især Skotland og Canada og endda Maine i USA. 

NORA opererer med tre fokusområder: Det projektstøttende NORA, som skal levere en betydelig kontaktflade i regionen, og giver muligheder for at etablere kritiske masser for de prioriterede områder, det agendasættende NORA som skal påvirke regionens agendaer gennem strategiske initiativer og projektresultater, og det allianceskabende NORA, som skal etablere samt udvikle eksisterende netværk mellem aktører og organisationer, der opererer i regionen, for at opnå størst mulig synergi gennem samarbejde om fælles indsatser. 

I løbet af de 25 år, der er gået, har NORA ydet i gennemsnit fem millioner danske kroner i projektstøtte om året, eller i omegnen af 130 millioner kroner tilsammen.

Blandt de støttede projekter er der flere, der har bragt en masse ny viden for dagen, som kan være særdeles værdifuld i andre erhverv eller i andre dele af samfundet, som har skabt nye alliancer på tværs af erhverv, forskning og landegrænser, og som har sat fokus på nye og uventede muligheder og problemstillinger – dog uden at disse projekter nødvendigvis selv er resulteret i erhvervsmæssig udnyttelse. Men flere af projekterne har vist sig at være så livskraftige, at de efterfølgende har udviklet sig til virksomheder, som i dag har en værdi, der langt overstiger den samlede projektstøtte, som NORA har udbetalt i løbet af de 25 år.

3. november 2021 inviterede NORA til storslået fejring på Nordatlantens Brygge i København. På en flot udstilling kunne gæsterne læse, lytte, smage og opleve sig igennem en række udvalgte projekthistorier, og lære mere om nogle af de spændende projekter, som NORA har været med til at støtte igennem tiden. 

Se projekter

Ud over at besøge den flotte udstilling, så havde gæsterne mulighed for at høre en spændende diskussion mellem de tre veteraner i det nordatlantiske samarbejde Steingrímur Sigfusson fra Island, Eirik Fiva fra Norge og Jákup Mørkøre fra Færøerne. Det vestvendte samarbejde, som opstod i midten af 70-erne, havde god medvind op igennem 80-erne, hvor flere vestnordiske samarbejdsorganer så dagens lys. De diskuterede NORAs rolle som projekt- og allianceskabende aktør igennem 25 år, og institutionens fremtidige rolle som dagsordensættende organ i spændefeltet mellem politisk strategi og regionalt folkeligt samarbejde.

LINK TIL DISKUSSIONEN

Den spændende diskussion, som havde fokus på det vestnordiske samarbejde i et historisk perspektiv, blev efterfulgt af et ikke mindre spændende oplæg fra samfundsforsker Dennis Holm, som gav sit bud på de udfordringer og muligheder, som han ser i den nordatlantiske region i dag og fremtiden. Han ser en tendens til at særlig den yngre generation sætter spørgsmålstegn ved dagsordenen i dagens forbrugersamfund, og at udkantsområderne i større grad er blevet et reelt alternativ til et liv i balance. Fokus på at skabe en stærk tilknytning mellem natur og menneske er med til at skabe bolyst og tiltrække tilbageflyttere og nye tilflyttere. Holm mener, at NORA også fremover har en vigtig rolle at spille som den facilitator, som kan knytte bånd mellem de Nordatlantiske samfund, og være med til at få de gode historier frem.

LINK TIL OPLÆG

Som den store finale for aftenen havde vi den udsøgte glæde at høre vinderen af årets Nordisk Råds Musikpris, færøske Eivør Pálsdóttir, som med sin fantastiske sangstemme tryllebandt hele selskabet.

LINK TIL EIVØR

Nordatlantisk ungdomshackathon gav nye ideer til regionen

I weekenden 19-21. marts 2021 satte det virtuelle ungdomshackaton med titlen Think Rural, Think Digital, Think Ahead unge mennesker i alderen 18-25 år fra hele den nordatlantiske region stævne. Indenfor de to hovedtemaer ’Digital Helse’ og ’Rural Turisme’ skulle 11 teams med unge entreprenører i en spændende konkurrence i fællesskab komme op med innovative ideer til en bedre nordatlantisk region. Vinderne blev en digital helsecoach og en digital platform for bæredygtig turisme. De 31 deltagere blev delt i hold på op til fire personer som i løbet af 48 timer skulle finde en god idé, en løsning eller et produkt for den nordatlantiske region. Arrangementet blev organiseret af NORA, i samarbejde med Nordisk Ministerråd og partnere fra Skotland, Maine og Ontario.

Folkesundhed er vigtigt for alle samfund, og under Corona pandemien var dette en primær bekymring for beslutningstagere på højeste niveau. Derfor valgte hackathonet at sætte det ene spotlight på dette emne. Rurale samfund er ofte karakteriseret af lange afstande, lav befolkningstæthed, mangel på kvalificeret helsepersonel i nærområdet og en uligevægtig demografisk sammensætning. Disse faktorer lægger et pres på sundhedsydelserne, og kalder på innovative og fællesskabsorienterede løsninger. Det ene af hackathonets emner adresserede netop de sundhedsmæssige udfordringer som folk i Nordatlanten står over for, både under og efter pandemien. Fem af de deltagende hold valgte at arbejde med idéer indenfor dette emne. 

Vinderidéen indenfor temaet Digital Helse handler om en app, som skal hjælpe mennesker med Irritabel tarmsyndrom (Irritable Bowel Syndrome) at identificere spisemønstre og madvarer at undgå, og dermed give gode råd til at holde symptomerne nede. Idéen blev udviklet af et hold bestående af deltagere fra Canada, Skotland og Norge. Juryens vurdering var, at denne løsning havde et meget brugercentreret design som personaliserer rådene og udvider brugen af digital teknologi. Det internationale hold vandt DKK 40.000 og et 12 ugers acceleratorprogram for videreudvikling af idéen.

Andenpladsen gik til til idéen Scan, Skin, Send som var udviklet af en skotsk deltager. Idéen går ud på at udvikle et online værktøj til at gøre det lettere og hurtigere at diagnosticere hudproblemer.

Tredjepladsen gik til idéen Frøya som var udviklet af et hold på tre fra Canada og Norge. Teamet havde udviklet en app som skal hjælpe gravide kvinder i rurale områder at få passende og rettidig rådgivning og hjælp i løbet af graviditeten.

Turisme er en væsentlig kilde til indkomst, jobs og kulturel udveksling i den nordatlantiske region. Under Corona-pandemien havde denne sektor det svært, og restriktionerne har haft betydelige økonomiske og sociale konsekvenser. Hackathonet valgte derfor at det ene tema i konkurrencen skulle fokusere på ideer, som kunne genoplive og forny turistindustrien efter pandemien, og samtidig gøre den mere modstandsdygtig og bæredygtig. En grøn og bæredygtig turistindustri er afgørende for, at Norden kan nå sit mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Hackathon-deltagere blev opfordret til at komme med ideer, der havde potentiale til at skabe job – og især langsigtede job – i regionen. I denne kategori deltog seks internationale teams.

Vinderidéen indenfor temaet Rural Turisme handler om en digital platform for klimabevidste rejsende. Rural Roots Network er en digital platform som forbinder miljøbevidste forbrugere med rurale entreprenører som ønsker at bidrage til den grønne kurs. Brugerne af platformen kan vælge mellem en række kuponer for fremtidige rejser til rurale områder, og en andel af hvert salg investeres i initiativer indenfor klima i de områder, de rejser til. I mellemtiden vil forbrugeren kunne nyde håndværksvarer fra det aktuelle område, og selvfølgelig glæden ved at bidrage til områdets grønne kurs. Vinderidéen blev udviklet af et vinderteam med deltagere fra Skotland og Norge.  Holdet vandt DKK 40.000 og fik mulighed for at præsentere idéen på en konference for regenerativ turisme som blev holdt på Færøerne i oktober 2021.

Andenpladsen gik til idéen Rural Lights som var udviklet af et hold på tre fra Skotland og Norge. Med en app vil de forene grundejerinteresser og dem, som ønsker at bruge naturen til rekreative formål. Appen skal blandt andet styrke kommunikationen mellem interessegrupperne og mindske risiko for konflikter gennem uddannelse.

Tredjepladsen gik til idéen Loc8 som var udviklet af et hold på fire med deltagere fra Grønland og Skotland. Med en app vil de dyrke et mere gensidigt forhold mellem turister og lokalsamfund, hvor turisterne på en sjov måde kan efterlade et positivt og grønt aftryk på de steder som de besøger.

Det Nordatlantiske hackaton var starten på det som forhåbentlig resulterer i konkrete produkter og løsninger, til glæde for hele den Nordatlantiske region. Nu er det op til holdene selv fra de syv deltagerlandene Canada, USA, Island, Færøerne, Grønland, Norge og Skotland at tage fat i idéerne og videreudvikle dem. 

Hackathonet var arrangeret af følgende partnere:

• NORA
• Den skotske regering
• Highlands and Islands Enterprise (HIE)
• University of New England (UNE)
• Maine North Atlantic Development Office (MENADO)
• Cooperation Council of Ontario (CCO)
• Nordisk Ministerråd

For at se alle de 11 indsendte forslagene kan du klikke her: https://thinkrural.org/teams

Turistindustrien er den sektor, der har lidt mest under Covid-19-pandemien. Rejserestriktioner, lukkede grænser og økonomiske vanskeligheder har næsten ført til stilstand i turistaktiviteter, internationale erhvervsrejser og konferencer. Påvirkes turismen negativt, har det en negativ indflydelse på andre grundlæggende industrier i forhold til økonomisk vækst i de nordiske lande.

NORA besluttede derfor at organisere en turismekonference som en del af deres program for 2021. Formålet med konferencen ”Regenerative Tourism – Building a Healthy Tourism in the Nordics” var at tage fat på de udfordringer, som turismeindustrien har stået over for i de nordiske lande, såvel under som efter pandemien. Fokus var på at genopbygge bedre, samtidig med at man tilstræber en højere grad af lokal økonomisk fortjeneste og miljømæssig og social bæredygtighed.

Når verden igen åbnes for rejser, vil der blive hård konkurrence mellem landene for at tiltrække rejsende. Samtidig viser undersøgelser, at folk i fremtiden i højere grad vil fokusere på bæredygtige rejser, og de nordiske lande har allerede en stærk position på det område. Nordisk Ministerråds ambitiøse mål om, at de nordiske lande skal være det mest bæredygtige og integrerede område i verden i 2030, er i fin overensstemmelse med trenden om bæredygtig turisme. Et integreret område kræver samarbejde på tværs af grænser, og der findes allerede flere turismeprojekter indenfor det nordiske område. Håbet var, at en fælles konference kunne skabe grundlag for genstart af en regenerativ turisme efter COVID-19 i Norden, og at det nordiske område kan etableres som det oplagte valg for den type rejsende, som de nordiske lande ønsker at tiltrække.

Konferencen blev organiseret som en kombination af keynote-præsentationer fra fremtrædende personer i turismeindustrien og keynotes med workshops med specifikke, praktiske eksempler fra turismeudbydere i NORA-regionen og andre nordiske lande.

Anna Pollock, Signe Jungersted og Zita Cobe gav værdifuld indsigt, og workshopsene fokuserede på tre emner: Best practice, Lokalt engagement og Sæsonafhængighed. Det vindende forslag om turisme i rurale områder fra NORA-hackathonet ”Think Rural, Think Digital, Think Ahead” blev fremlagt, og Bente Bratland Holm, chef for Visit Norway, præsenterede deres nye turismestrategi.

Konferencen foregik i Tórshavn, Færøernes hovedstad, den 19. og 20. oktober 2021. Omkring 120 personer deltog i konferencen. Godt halvdelen af dem kom fra Færøerne. Resten af deltagerne kom primært fra de andre nordiske lande, men også fra Storbritannien, Italien, Estland, New Foundland, Canada og USA.

Konferencen forløb over to dage med keynote-præsentationer og spørgsmål/svar-sessioner om morgenen den 19. oktober og præsentationer i plenum første del af eftermiddagen samme dag og om morgenen den 20. oktober. Konferencen blev afsluttet med en spørgsmål/svar-session med de tre keynote-oplægsholdere.

Eftermiddagen den 19. oktober blev brugt til parallelle sessioner med præsentationer fra turismeudbydere fra de nordiske lande, der var inviteret til at dele deres bedste eksempler indenfor Sæsonafhængighed, Best practice og Lokalt engagement. Programmet kan ses HER (https://nora.fo/rtc-program)

Om eftermiddagen, på anden konferencedag, kunne de delegerede vælge mellem ture/udflugter. Heimablídni, spis med de lokale, med Harriet og John og deres børn i den lille bygd Æðuvík, to forskellige ”closed for maintenance” projekter til at bevare vandrestier til bygderne Gásadalur og Velbastaður og en guidet tur på kunstmuseet i Tórshavn. Turene gav, sammen med Tórshavns Kommunes velkomstreception og middagen på den første konferencedag, de delegerede rig mulighed for at skabe netværk og diskutere præsentationerne og resultaterne fra konferencen under mindre formelle omstændigheder.

Tilbagemeldingerne fra konferencens delegerede og oplægsholderne var meget positiv. Folk var glade for at kunne mødes igen fysisk efter næsten to år med covid, og de generelle tilbagemeldinger var, at folk følte, at emnerne på konferencen var meget vigtige for vejen frem i nordisk turisme. Der var en meget entusiastisk og optimistisk energi på konferencen og mellem deltagerne. Tilbagemeldingerne var, at de visionære keynotes kombineret med konkrete eksempler fra turismen i Norden var en perfekt kombination, der gav både inspiration, men også konkrete eksempler som folk kunne tage med hjem.

Arrangørerne ville gerne have set flere folk fra DMO’er i de nordiske lande og flere turismeudbydere fra NORA-regionen, så flere folk kunne være en del af samtalerne efter konferencen. Præsentationerne ligger dog online, så de er fortsat i stand til at ”deltage”. Indtil videre har præsentationerne haft omkring 200 visninger.

I forlængelse af konferencen havde Anna Pollock og Zita Cobb præsentationer på Færøernes Universitet dagen efter konferencen for studerende på den samfundsfaglige linje. Dennis Holm, fra den lille færøske bygd Vágur, havde også en præsentation om, hvordan bygden har udviklet sig fra et fiskerisamfund til et samfund baseret på oplevelsesøkonomi. Dette var en del af arbejdet med, at konferencen skulle give tilbage til lokalsamfundet.

Direktørerne fra alle de nordiske Visit organisationerne deltog på konferencen. Det var første gang, at de mødtes fysisk efter covid og efter nogle ændringer i ledelsen hos Visit organisationerne. I forlængelse af den pågående konference havde de møder, hvor de diskuterede det fremtidige samarbejde. Konferencens ambitiøse mål var at skrive en fælles udtalelse underskrevet af direktørerne i Visit organisationerne om fremtidens vej for turisme i Norden. Der var en general forståelse for vigtigheden af et sådant vejledende dokument og også et ønske om at arbejde tættere sammen, men dokumentet blev ikke underskrevet, fordi nogle af Visit organisationerne kun arbejder med marketing og promotion og ikke med udvikling, og derfor ikke var i stand til at underskrive et dokument om fremtidig udvikling i de nordiske lande. Som opfølgning til konferencen har Visit direktørerne besluttet at mødes igen for at se, hvor de kan arbejde sammen efter konferencen.

Der var meget snak om vigtigheden af, at folk som arbejder i den nordiske turisme mødes regelmæssigt for at diskutere spørgsmål af fælles interesse. Håbet er, at konferencen vil blive set som den første af mange fælles konferencer om turisme i Norden i fremtiden og vil danne grundlag for fremtidigt samarbejde mellem turismeudbydere og -myndigheder i de nordiske lande.

Nordic Atlantic Cooperation (NORA) var den indledende projektleder på konferencen, men på grund af ændringer i personalet overtog Visit Faroe Islands projektledelsen. NORA bidrog med 400.000 d.kr., Arctic Co-operation programmet bidrog med 350.000 d.kr., NATA med 100.000 d.kr., Visit Faroe Islands med 100.000 d.kr., og Tórshavns Kommune var vært for velkomstreceptionen. 

Link til præsentationerne, billeder osv. www.visitfaroeislands.com/regenerative 

Der er syv sildebestande i Nordatlanten. Projektet vil med udgangspunkt i genetiske undersøgelser, såkaldte SNP undersøgelser, differientere bestandene og denne nye viden vil blive brugt i fiskeriforvaltningen af de syv sildebestande, blandt andet via rådgivningen, der gives i ICES. Det er forventeligt at resultaterne af projektetet vil styrke bæredygtig forvaltning af sildebestandene.