Tilbage på sporet
Årsrapport 2022
Efter et par år hvor Corona for stor dels vedkommende lammede arbejdet i NORA blev året 2022 hvor organisationens planer og aktiviteter vendte tilbage til normalen.
NORA bevilgede støtte til 13 eksterne projekter i 2022 med lidt over DKK 5 millioner. NORAs projektportefølje omfatter ved årets afslutning 36 aktive projekter. Nordisk Ministerråds vision 2030 om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtig Norden er NORAs ledestjerne, både vedrørende støtte til eksterne projekter og de aktiviteter NORA selv står for. Fordelingen af midlerne til eksterne projekter blev således, at til den grønne omstilling blev allokeret 10%, konkurrencedygtigheden 56% og den sociale bæredygtighed 34% av midlerne.
Det agendasættende og allianceskabende NORA havde flere aktiviteter i 2022. NORA deltog på UNLEASH konferencen i Nuuk med en sideevent for at etablere kontakt med Nordatlantens unge. Dette medførte at NORA gennemførte et ungdomstræf med Nordatlantens unge og NORAs komité først i december 22 for at høre hvilke ønsker og tanker de unge ligger inde med til at styrke sammenholdet mellem regionens ungdom. Komiteen har afsat midler til at følge op på konferencen.
På Arctic Circle i Reykjavík arrangerede NORA sammen med andre interessenter tre vellykkede break-out sessioner om oceanisk vindenergi, oceanisk biomasse og bosættelse i rurale områder.
NORA har indledt konstruktive samtaler med Orkney Islands Council, hvor vi sammen forsøger at etablere samarbejde på projektbasis. Tilgangen er meget interessant og muligvis banebrydende, da vi også drøfter en finansiel mekanisme som kan etablere samfinansierede projekter. Drøftelserne med Orkney Islands Council fortsættes i 2023. NORAs ambitioner er også at undersøge muligheden for at Shetland og Hebriderne kan komme med i samarbejdet.
Projekthistorier
NORA har over 30 projektet i sin aktive projekportefølje. De er på mange forskellige stadier i deres faser. Nogle har lige fået deres bevilling, mens andre er den afsluttende fase. I dette års udgave af NORAs digitale årsberetning sætter vi fokus på to projekter. Det ene er udlvandreture, et projekt om en turistniche og som forventes afsluttet i 2023. Det andet projekt er energiprojektet Electin, som lige er gået i gang, foruden ELectin hører vi i filmen også om andre NORA støttede projekter, som Icelandic New Energy har været en del af.
Uldvandreture
De seneste tre år har NORA støttet projektet Uldvandreture, der må siges at tilhøre en niche i turismen, ja måske endda en niche i en niche. Projektet ønsker at kombinere interessen for at gå ture (hike) Læs mereELECTIN
NORAs efterhånden mangeårige parløb med islandske NýOrka (Icelandic New Energy, INE) om at udvikle løsninger for elektrificering af både biler og både har vist sig at være særdeles frugtbart.
NORA har støttet tre projekter, som INE har haft ansvaret for. Islandske NýOrka (Icelandic New Energy, INE) er et offentlig-privat partnerskab grundlagt i 1999 med det formål at finde løsninger for en udfasning af fossile brændstoffer i transportsektoren til fordel for brint, som dengang var det erklærede mål for den islandske regering. Siden 2008 har INE udvidet sit felt til at omfatte alle former for elektrobrændstoffer og direkte elektrificering med det “simple” mål at eliminere brugen af fossile brændstoffer i Island. NORA har støttet flere projekter, som har haft Nýorka enten som hovedpartner eller som aktiv deltager.
De første el-drevne biler i Nordatlanten
Ét af de første var projektet El-Mobility, der havde som mål, ”at teste og evaluere batteridrevne biler i forskellige landskaber i Nordatlanten”. Interessen for at teste eldrevne biler, såkaldte BEV’er (battery electric vehicle) var stor – også i Grønland og på Færøerne, hvor el-forsyningsselskaberne var aktive medspillere i projektet.
Jón Björn Skúlason, direktør i INE, giver projektet en god del af æren for, at halvdelen af alle nye privatbiler, der bliver solgt i Island i dag, er forsynet med et el-stik. “El-Mobility-projektet var et af de vigtige fremstød for batterielektriske køretøjer i Island. Vi fik tilbud om at købe og teste de første batteridrevne elbiler fra den store bilproducent Mitsubishi, og vi købte tre biler for en stor sum penge. Det var fire-personers-biler med rattet på den forkerte side, og rækkevidden per opladning var 90 kilometer, hvis forholdene var de absolut bedste. Men dette var introduktionen til de “rigtige” elbiler og en særdeles vigtig milepæl frem mod elektrificering af transport her på Island”, siger han.
Fra RENSEA til Herjólfur IV
Et andet vellykket projekt var et projekt om at ombygge en båd til elektrisk fremdrift, det var projektet Rensea, hvor initiativtageren var det islandske rejseselskab North Sailing, der har hvalsafari som speciale. De ønskede en mere miljøvenlig hvalsafari med el-drevne både, og bad INE om hjælp til at finde en løsning. Jón Björn Skúlason, direktør i INE, betegner projektet som særdeles vellykket, og han er ikke bleg for at give Rensea-projektet æren for, at den nye Herjólfur, færgen mellem Vestmannaeyar og det islandske fastland, er el-drevet. ”Jeg er ret sikker på, at man ikke havde turde bygge en el-færge til den sejlads, hvis det ikke var for Rensea-projektets pionerarbejde”, siger han.
Se mere om projekterne i filmen
Uldvandreture
De seneste tre år har NORA støttet projektet Uldvandreture, der må siges at tilhøre en niche i turismen, ja måske endda en niche i en niche. Projektet ønsker at kombinere interessen for at gå ture (hike) med interessen for uld og strikning. De har skabet et netværk af aktive folk fra turismen og landbrugssektoren, der nu i fællesskab vil gå ud og tilbyde ture til interesserede turister, der besøger regionen
NORA på Arctic Circle 2022
De seneste år har NORA været en aktiv deltager på Arctic Circle konferencen, der hvert år afholdes i Islands hovedstad Reykjavík. I 2022 arrangerede eller var NORA med arrangør på ialt tre forskellige sideevents. De fokuserede på bolyst i de arktiske egne, den blå bioøkonomis muligheder og mulighederne for den grønne energi i regionen.
At vende tendensen: NORA-diskussion om bosættelse i fjerne egne
Læs mereNordatlantisk ungdomshackathon gav nye ideer til regionen
I kølvandet på Corona-pandemien blev fjernarbejde et hyppigt diskuteret fænomen. For mange kontoransatte har den fleksibilitet, som fjernarbejde tilbyder, pludselig gjort flytning til tillokkende men fjerne lokationer til en reel mulighed.
Allerede nu påvirker fjernarbejde verden over såvel landdistrikter som byområder. Nogle af ændringerne kan vise sig permanente, men i fjernere dele af NORA-området er skift i befolkningsmønstrene som det, vi oplevede under pandemien, og fordelene ved sådanne skift ikke noget nyt.
Den nedslående fortælling om udvandring kan næsten alle fjerntliggende landsbyer og bygder i regionen nikke genkendende til: Efterhånden som de lokale beskæftigelsesmuligheder tørrede ud, flyttede de understøttende institutioner ligeledes og med dem flyttede også de mennesker, for hvem disse steder engang var deres hjemstavn..
Men under den NORA-sponserede Arctic Circle Assembly breakout-session Remote Areas: A Window of Opportunity fortalte akademikere og repræsentanter fra disse områder historier om nye tilflyttere, om folk der flytter retur og om digitale nomader. Samtidig med at de forklarede de strategier, deres samfund følger i deres tilbagevenden fra kanten. Alle sporer de deres rødder langt før pandemien.
“Landdistrikter,” sagde Theona Morrison fra CoDel, som støtter skotske landdistrikter, “har faktisk masser at tilbyde. Noget, potentielle beboere har været opmærksomme på i lang tid.”
Udfordringen er at overbevise mulige tilflyttere om, at det er værd at tage springet, mente Theona Morrison og andre i panelet.
“En væsentlig del af at være et fjerntliggende samfund er, at man er nødt til at tænke kreativt,” sagde Færøernes Universitets Dennis Holm, der er tidligere borgmester i Vágs Kommuna. ”Hvordan kan vi vende svagheder og trusler til muligheder og nye åbninger? Det er virkelig vanskeligt, for mange lokalsamfund har ikke folkene til det. Så nemt er det ikke, men man skal løse det alligevel.”
At vise imødekommenhed over for nye beboere – med andre ord at gøre samfundet til et sted, hvor udefrakommende vil bo – er ifølge Arnar Sigurðsson fra East of the Moon en afgørende del af indsatsen,
“Man kan ikke forvente, at folk bare flytter af sig selv. Der er mange vinduer, som vi skal identificere. Og de åbner og lukker sig hele tiden.”
Læs mindreHavet som kilde til bæredygtig velstand
Læs mereHvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.
De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlige plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst.
“Vi mener, at tang er en god løsning, fordi den vokser hurtigere end nogen anden plante, vi kender til. Den bruger kun naturligt forekommende næringsstoffer i havet, og når den vokser, optager den også CO2. På den baggrund oplever vi markant øget markedsinteresse for tangprodukter i Europa og USA,” sagde Ólavur Gregersen, administrerende direktør for Ocean Rainforest, undervejs i paneldebatten, hvor også leder af Nordic Innovations Ocean Economy-program Þórður Reynisson, samt Paul Dobbins fra World Wildlife Fund USA og Catherine Barth fra Nordic Circular Hotspot deltog.
Som led i et planlagt Nordic Sustainable Ocean Economy-initiativ har et af Nordic Innovations bidrag til stigende og mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer været udarbejdelsen af en større undersøgelse. Initiativet har til formål at styrke de maritime industrier i regionen ved at fremme samarbejde på tværs af grænser og ved at skabe nye muligheder for vækst og innovation i regionen.
Ifølge Þórður Reynisson trækker den nordiske region på en betydelig track record som pioner i skabelsen af innovative havøkonomiske løsninger, som vil tjene regionen godt i dens søgen efter nye initiativer.
“Der er oceaner af muligheder i havene. Men vi må forene os og udnytte disse muligheder klogere for at frembringe nye løsninger, der kan beskytte havene og øge havudnyttelsen på samme tid. Vi har brug for nye cirkulære forretningsmodeller, der både er gode for erhvervslivet og for miljøet,” sagde Þórður Reynisson.
Havet som kilde til bæredygtig velstand
Hvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.
De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlig plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst
“Vi mener, at tang er en god løsning, fordi den vokser hurtigere end nogen anden plante, vi kender til. Den bruger kun naturligt forekommende næringsstoffer i havet, og når den vokser, optager den også CO2. På den baggrund oplever vi markant øget markedsinteresse for tangprodukter i Europa og USA,” sagde Ólavur Gregersen, administrerende direktør for Ocean Rainforest, undervejs i paneldebatten, hvor også leder af Nordic Innovations Ocean Economy-program Þórður Reynisson, samt Paul Dobbins fra World Wildlife Fund USA og Catherine Barth fra Nordic Circular Hotspot deltog.
Som led i et planlagt Nordic Sustainable Ocean Economy-initiativ har et af Nordic Innovations bidrag til stigende og mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer været udarbejdelsen af en større undersøgelse. Initiativet har til formål at styrke de maritime industrier i regionen ved at fremme samarbejde på tværs af grænser og ved at skabe nye muligheder for vækst og innovation i regionen.
Ifølge Þórður Reynisson trækker den nordiske region på en betydelig track record som pioner i skabelsen af innovative havøkonomiske løsninger, som vil tjene regionen godt i dens søgen efter nye initiativer.
Læs mindreNordatlanten viser vejen til fremtidens energi
Læs mereMåske er Nordatlanten i virkeligheden det helt rette sted at begynde, hvis man vil sætte strøm til vores samfund med naturens kræfter. I hvert fald har man her i det nordlige Atlanterhav længe været afhængige af vinden og de konstante havstrømme.
For at finde svar på, hvordan blæst og bølger bedst udnyttes – og for at fremhæve regionens potentiale som et laboratorium, hvor fremtidens teknologier inden for havenergi synliggøres – inviterede NORA sidste år sammen med Nordic Energy Research og Umhvørvisstovan, Færøernes miljøstyrelse, til paneldebat under overskriften Ocean Energy: A Vital Future Source, der var en del af Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Under åbningen af Arctic Circle-konferencen understregede Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen i sin tale, at man i hans hjemland nu betragter bæredygtig vækst som den eneste reelle form for vækst.
Ifølge Klaus Skytte, administrerende direktør for Nordic Energy Research, resonerede dette budskab med den store interesse for energi i Nordatlanten og Norden, som den velbesøgte session ligeledes afspejlede.
“Færøerne, Island og Grønland har store energiressourcer og en unik mulighed for at vise, hvordan man på bæredygtig vis kan nå i mål med den grønne omstilling i den arktiske region,” sagde han.
Oplægsholdere og deres præsentationer omfattede blandt andre:
Gavin Mackay, Highlands and Islands Enterprise: Scottish Offshore Wind Overview and How This Might Relate to Iceland and the Faroe Islands
Trond Kvamsdal, NTNU – Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet: Floating Wind Turbines – State of the Art
Terji Nielsen, SEV: The Potential for Ocean Wind Energy in Faroes and Iceland
Marte Rusten, DNV: Accommodating Biodiversity in Nordic Offshore Wind Projects
Læs mindreNORA i historien
NORA fejrede sit 25 års jubilæum i 2021. En del af fejringen var en udstilling på Nordatlantens brygge i København. Udstillingen vidste en række af de mange projekter, som NORA har støttet i de sidste 25 år. I dette års udgave af NORAs årsberetning sætter vi fokus på to af disse projekter fra NORAs historiske arkiv. Det ene er et projekt som i 2008 fokuserede på det dengang helt nye og moderne ting, der hed YouTube, og det andet projekt fortæller en historie fra 2000 om nordatlantiske musikforlags samarbejde om musik fra det høje og kolde nord.
Nordatlantisk musik er stadig et brand Nordatlanten
Folkene her, det lunefulde klima, naturen og dyrelivet – er i sig selv egenartet, og de forskellige lande og egne i dette store geografiske område byder også på indbyrdes egenartethed og mangfoldighed. Læs mereYoutube som turistmagnet
For 15 år siden var video-internetsitet YouTube endnu ikke blevet til den kraftfulde markedsføringsplatform i Vestnorden, som det er i dag. Så islandske Sjónverk og det færøske filmproduktionsselskab Kovboyfilm var forud for sin tid, da de allerede dengang havde fået øje på potentialet i at markedsføre vestnordiske turistmål med korte filmklip på YouTube. Idéen kom fra USA, hvor især nattelivet i New York var begyndt at promovere sig selv med små videoklip på internettet. Læs mereYoutube som turistmagnet
For 15 år siden var video-internetsitet YouTube endnu ikke blevet til den kraftfulde markedsføringsplatform i Vestnorden, som det er i dag. Så islandske Sjónverk og det færøske filmproduktionsselskab Kovboyfilm var forud for sin tid, da de allerede dengang havde fået øje på potentialet i at markedsføre vestnordiske turistmål med korte filmklip på YouTube. Idéen kom fra USA, hvor især nattelivet i New York var begyndt at promovere sig selv med små videoklip på internettet.
Siden er det som bekendt gået stærkt, og de fleste ved i dag, hvad det betyder, når noget går viralt – og det sker som regel via YouTube. “Vores idé var, at når folk rundt omkring i verden ledte efter noget om Færøerne, så poppede vores film op”, forklarer Michael Koba, direktør i Kovboyfilm.
Med støtte fra en række private erhvervsaktører og 150.000 kroner fra NORA gik Kovboyfilm og Sjónverk i 2008 i gang med deres projekt, der i al korthed gik ud på, at selskaberne hver især skulle producere 40 korte film fra henholdsvis Færøerne og Island. Tilsammen var der således tale om 80 film, og allerede i slutningen af 2009 var målet nået.
Det er umuligt at måle effekten af filmene direkte, men Michael Koba, er overbevist om, at filmene absolut har bidraget til den eksplosive vækst i turismen i først Island og siden også på Færøerne. De 80 film fokuserer primært på de enestående naturoplevelser, turisterne bliver budt på i Island og på Færøerne. For producenterne var målet at lancere en anderledes måde at markedsføre turismen på – både til gavn for selve turismen og også reklamefilmbranchen, som de jo er en del af.
“For vores vedkommende blev projektet en succes. Vi har leveret eg godt bidrag til markedsføringen af turismen på Færøerne. Det er vi stolte af, og samtidig har produktionen af filmene i høj grad været med til at give Kovboyfilm det ønskede løft, så vi i dag har slået vores navn fast som et high-end-produktionsselskab i den færøske reklamefilmbranche”, siger Michael Koba.
Nordatlantisk musik er stadig et brand Nordatlanten
Folkene her, det lunefulde klima, naturen og dyrelivet – er i sig selv egenartet, og de forskellige lande og egne i dette store geografiske område byder også på indbyrdes egenartethed og mangfoldighed. Det nordatlantiske brand var ideen bag det NORA- støttede projekt “Music from the cold seas”, som løb af stablen i år 2000. Projektet fik en halv million kroner i støtte, og dets primære mål var at skabe et større hjemmemarked for musik i NORA-regionen, nærmere bestemt Norge (samerne), Grønland, Færøerne og Island, samt bedre muligheder for afsætning af musik fra området i resten av verden. Kristian Blak, direktør i det færøske pladeselskab Tutl, beskriver projektet som succesfuldt, mens det stod på, men bestemt også med perspektiver for fremtiden. “Vi fik skabt en masse kontakter og netværk dengang og var også sammen på musikmesse i Frankrig. Vi og det grønlandske selskab ULO, som desværre ikke eksisterer mere, lignede hinanden, idet vi begge også stod for salg af musikudgaver. Derfor kunne vi hjælpe hinanden med markedsføring hos hinanden. Island er et stort land sammenlignet med os, og musikbranchen dér har gode og stærke internationale kontakter. Det fik vi selvfølgelig også udnyttet. Desværre havde samerne kun meget ringe indflydelse, når det kom til distribution på deres hjemmemarked, og det var de begrænset af”, forklarer han.
Musik fra det kolde hav
En vellykket del af samarbejdet var udgivelsen af cd’erne “Rock From the Cold Seas” og “World Music From the Cold Seas” med musik fra alle de fire deltagende pladeselskaber. Indstillingen hos de deltagende pladeselskaber var fra start, at et samarbejde burde kunne fungere, og det mener Kristian Blak stadig, hvis det ikke havde været for de store strukturforskelle, der dengang var mellem både de fire lande og de enkelte pladeselskaber. “Derfor var det svært at få kontinuitet i samarbejdet efter støtteperioden. Jeg tror dog, at der fortsat er perspektiver i et sådant samarbejde, for Nordatlanten har stadig et stærkt image. Der er jo også sket meget i de 20 år, der er gået. Dengang drejede det sig om at markedsføre cd’er, men dem er der blevet langt færre mugligheder for at distribuere. Fremadrettet tror jeg, at det ville være en god idé at styrke musiksamarbejdet omkring live-musik i stedet”, siger Kristian Blak.
STØTTEDE PROJEKTER I 2022
En af NORAs kerneaktiviteter er at støtte samarbejdsprojekter som fokuserer på samfundsøkonomisk udvikling i Nordatlanten. NORA støtter organisationer og virksomheder, der bidrager til innovation, udvikling af idéer og skaber aktivitet i regionen.
Fælles for projekterne, der modtager støtte fra NORA er, at de bidrager til at løse udfordringer i regionen og er relevante for NORAs målsætning: At skabe en dynamisk og stærk nordatlantisk region med tydelig bærekraftig økonomisk udvikling. Da Nordatlanten binder medlemslandene sammen, er det naturligt at mange projekter, som modtager støtte, baserer sig på maritime ressourcer. Samtidig støtter NORA også andre projekter, der bidrager til at skabe og udvikle nye retninger og muligheder. I 2022 har NORA støttet projekter indenfor det marine område, turisme, IT, transport, ungdom og landbrug.
NORA har i 2022 støttet 14 projekter.
Der er i NORAs eksterne projektportefølje i øjeblikket 36 projekter, nogle af disse har for kort tiden fået bevilling, mens andre er i sin afslutning.
Nordic Islands Adventure Race (NIAR)
Projektet, der er et forprojekt, skal samle en partnerkreds, som skal sikre lokal inddragelse i forbindelse med den mulige afholdelse af Nordic Islands Adventure Race. Desuden vil projektet – i et muligt hovedprojekt – markedsføre NORA-regionen som en adventure destination.
NORA bevilling DKK 60.000
LukNetværk for bæredygtigt fiskeri
Projektet skal etablere et fælles nordisk netværk for bæredygtigt fiskeri, som vil styrke samarbejdet på tværs af landegrænser i forhold til at identificere, løse og formidle fælles udfordringer. Samarbejdet skal udvikle fælles strategi og handlingsplan. Formålet er at blive høringspart til MSC, for således at optræde som talerør for nordatlantisk bæredygtigt fiskeri, idet landene hver for sig ikke formår at påvirke organisationen.
NORA bevilling DKK 250.000
LukForretningsengle
I de rurale områder i NORA regionen er der ikke nogen særlig tradition for at private investorer deltager med investeringen i den meget tidlige fase. Dette er medvirkende til at disse områder taber kampen om de spændende tilflyttere, som ser sig om efter spændende arbejdsmuligheder. Projektet vil mobilisere personer til at blive tidlige investorer eller såkaldte forretningsengle.
NORA bevilling DKK 60.000
LukBlåhvillingsbestand
Projektet vil undersøge blåhvillingsbestanden i det Nordatlantiske område for at undersøge om hvor mange bestande der er tale om. For nuværende betragtes bestanden som værende en bestand. Med nye metoder her under genetiske og metoder til at undersøges fisks øresten kombineret med viden om parasitter skal der fastslås hvor mange bestande der er tale om
Resultatet af projektet er at der opnås bedre viden om den store – til tider – massive bestand eller bestande af blåhvilling i Nordatlanten, dette vil så igen medføre mulighed for bedre styring af bestandene og dermed også sikre en bæredygtigere udnyttelse af ressourcen, til gavn for de mange samfund, som har blåhvilling, som del af deres økonomiske fundament.
NORA bevilling DKK 250.000
LukMikroalger i fødevare industrien
Projektet skal bruge ekspertise fra Norge og Island til at udvikle og opskalere brug af mikroalger i foderproduktion i hav og på land, samt som del af menneskeføde og medicin. Samarbejdet vil i fællesskab udvikle produktionsmetoder samt undersøge markedspotentialet yderligere, herunder i form af videre forædling. Projektet vil skabe grobund for algeproduktion, som kan bruges som fødevare og næring til en voksende verdensbefolkning. Produktion af mikroalger skal reducere importen af foder til opdrætsindustrien, som igen er positivt i klimapolitisk sammenhæng.
NORA bevilling DKK 500.000
LukLandbrugssamarbejde
Projektet skal belyse, hvordan landbrug og naturbevaring kan støtte hinanden, samt opfordre bønder i Nordatlantsregionen til at deltage i miljøprojekter. Projektet skal danne et netværk, hvor viden og praksis deles blandt deltagerne vedrørende bæredygtig landbrugsdrift samt lokal kultur og traditionel viden. Meningen er også at bevidstgøre bønder i kampen imod klimaændringer og faldende biodiversitet. Projektet bygger på HNV, som er et EU-projekt med lignende ambitioner. Projektet vil styrke bøndernes position som land- og naturforvaltere. Vidensdeling forventes skabe merværdi med nye idéer og muligheder, som gavner lokalsamfundene, bl.a. med bæredygtig forvaltning og madproduktion. Projektet skal sikre, at den samlede viden kommer frem til alle involverede parter.
NORA bevilling DKK 500.000
LukNora støtter op om Vision 2030
Nordisk Ministerråd skal leve op til de nordiske statsministres vision for Norden 2030. Statsministrenes vision går ud på, at Norden i 2030 er verdens mest bæredygtige og integrererede region.
For at opnå visionen skal Nordisk Ministerråd satse på:
- Et grønt Norden – Sammen vil vi fremme en grøn omstilling af vores samfund og arbejde for kuldioxidneutralitet og en bæredygtig cirkulær og biobaseret økonomi.
- Et konkurrencedygtigt Norden – Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden baseret på viden, innovation, mobilitet og digital integration.
- Et socialt bæredygtigt Norden – Sammen vil vi fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles værdier og styrket kulturudveksling og velfærd.
I bestræbelserne for at opnå visionen er NORA knyttet til de regionalpolitiske indsatser, hvor NORA lægger vægt på fem af de i alt tolv målsætninger, som Samarbejdsministrene har identificeret.
NORAs opgaver vil store træk være følgende:
- NORA støtter samarbejde i Nordatlanten angående udvikling og implementering af løsninger, som fremmer bæredygtig anvendelse af naturressourcer, bioøkonomi, cirkulær økonomi, turisme, energi og transport.
- NORA støtter samarbejde i Nordatlanten angående udvikling og implementering af innovationer, som fremmer grøn, digital og teknologisk omstilling af bioøkonomi, turisme, energi og transport
- NORA støtter samarbejde i Nordatlanten, som fremmer tilflytning og hindrer fraflytning fra rurale områder med udgangspunkt i innovative løsninger samt mobiliserer ungdom i nærdemokrati og anden involvering, som styrker lokalsamfundet
- I perioden 2021 til 2024 vil NORA have bevilget støtte til mellem 15 og 30 projekter, som understøtter visionsmålene, og mindst 6 af dem vil have projektpartnere fra Nordens naboer i vest.
I 2022 støttede NORA projekter for ca DKK 6,0 millioner. Fordelingen af midlerne blev således, at den grønne omstilling fik allokeret 16%, konkurrencedygtigheden 48% og den sociale bæredygtigheden 44% av midlerne.
Komité
NORAs komité består af delegationer som mødes mindst to gange pr. år. Lederskabet går på rotation mellem medlemslandene. I 2022 havde Grønland lederskabet i NORA.
Alle beslutninger tages efter sagsbehandling og forhandlinger. I forhandlingerne bør konsensus princippet tilstræbes. Til vedtagelse af beslutninger af principiel karakter kræves, at ingen af delegationerne modsætter sig beslutningen.
Grønland
Jesper Schrøder
Komitéleder 2022, medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Suusaat Mathiassen
Komitémedlem
Allan Chemnitz
Komitémedlem
Norge
Stig Olsen
Medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Lena Merete Søderholm,
Komitémedlem
Lisbeth Nylund
Komitémedlem
Island
Kristján Þ. Halldórsson
Medlem af Komité og Arbejdsudvalg, Komitéleder 2023
Ásborg Ósk Arnþórsdóttir
Komitémedlem
Frosti Gíslason
Komitemedlem
Færøerne
Jákup Mørkøre
Medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Alex N. Vilhelm
Komitémedlem
Súsanna E. Sørensen
Komitémedlem
Adresse
Nordisk Atlantsamarbejde
Bryggjubakki 12
Postboks 259
FO-110 Tórshavn
Færøerne
Tel. (+298) 306990
nora@nora.fo
V-tal: 379557
Nyhedsbrev
Bliv opdateret om de seneste
nyheder fra NORA.