Nordatlantisk samarbejde · Årsrapport
2025
Støtter bæredygtig udvikling i Island, Grønland, Færøerne og kystnære Norge.

NORA’s deltagelse på Verdensudstillingen EXPO 2025 i Osaka markerer en væsentlig anerkendelse af organisationens arbejde med at udvikle og synliggøre Nordatlantens potentialer. Gennem Arctic Young Chef (AYC)-konceptet blev NORA udvalgt til at repræsentere nordisk madkultur i en global sammenhæng – et tydeligt udtryk for den styrke og relevans, som organisationens langsigtede indsats inden for bæredygtighed, innovation og lokale ressourcer har opnået.

Konferencen på University of the Highlands and Islands i Stornoway samlede omkring 70 deltagere fra Skotland, herunder Shetland og Orkney, samt fra Grønland, Island, Færøerne og Norge.

Konferencen på University of the Highlands and Islands i Stornoway samlede omkring 70 deltagere fra Skotland, herunder Shetland og Orkney, samt fra Grønland, Island, Færøerne og Norge.
Konferencen på University of the Highlands and Islands i Stornoway samlede omkring 70 deltagere fra Skotland, herunder Shetland og Orkney, samt fra Grønland, Island, Færøerne og Norge.
Formålet var at drøfte økonomiske udfordringer og bæredygtige udviklingsmuligheder for nordatlantiske øsamfund. Deltagerne udvekslede erfaringer og idéer med henblik på at styrke bæredygtige fremtider for små øsamfund.
Gennem sessioner, paneler og gruppearbejde, blev der peget på centrale temaer som lokalt forankret udvikling, styrkelse af unges deltagelse samt behovet for langsigtet planlægning og robusthed.
Arbejdsgrupperne fremhævede behovet for stedsspecifikke, langsigtede politikker frem for top-down-tilgange. Der var opbakning til at styrke lokalt ejerskab, herunder gennem bedre adgang til finansiering og relevante incitamentsstrukturer. Samtidig blev boligudfordringer identificeret som en væsentlig faktor i forhold til affolkning og fastholdelse af unge.
Der blev lagt vægt på tidlig og reel inddragelse af unge i beslutningsprocesser, herunder gennem repræsentation, mentorordninger og iværksætternetværk. Endvidere blev der peget på behovet for at supplere traditionelle økonomiske målepunkter med indikatorer for trivsel, bæredygtighed og kulturel værdi.
Konferencens præsentationer, synteserapport og noter fra gruppearbejdet findes her: https://nora.fo/stornoway-2025
Konferencen blev organiseret af NORA i samarbejde med Islands Book Trust.
Fra Stornoway til Reykjavík
Drøftelserne i Stornoway blev videreført ved en breakout-session under Arctic Circle Assembly i Reykjavík i oktober 2025, organiseret af NORA i samarbejde med EU, Orkney Islands Council og Nalik.
Formålet var at omsætte konferencens resultater til konkrete anbefalinger for fremtidigt samarbejde i Nordatlanten og Arktis.
Sessionen samlede aktører fra politik, forskning og regional udvikling, herunder EU’s arktiske udsending Claude Véron-Réville og repræsentanter fra Grønland, Island og Orkney. Drøftelserne bekræftede centrale temaer som unges inddragelse, lokalt forankret udvikling og styrket tværregionalt samarbejde.
Dialogen bidrog til at identificere en række prioriteringer og danne grundlag for videre arbejde med konkrete anbefalinger for bæredygtig udvikling i øsamfund.





Historier, ansigter og øjeblikke fra Island, Grønland, Færøerne og kyst-Norge — opdateret i takt med at vores projekter udfolder sig.

Som en del af sit NORA-lederskab i 2025 valgte Færøerne at afholde en konference dedikeret til at udforske potentialet i hav- og kystnær turisme i Nordatlanten.

Som en del af sit NORA-lederskab i 2025 valgte Færøerne at afholde en konference dedikeret til at udforske potentialet i hav- og kystnær turisme i Nordatlanten.
Som en del af sit NORA-lederskab i 2025 valgte Færøerne at afholde en konference dedikeret til at udforske potentialet i hav- og kystnær turisme i Nordatlanten.
Baggrunden for valget af dette tema var en tro på, at innovation og kystturisme er nøglen til at skabe vækst i Nordatlanten. På trods af havets centrale rolle i regionen – geografisk, økonomisk og kulturelt – er de nuværende turismeprodukter og -aktiviteter stadig begrænsede og ofte centreret omkring fisketure og traditionel sightseeing.
De centrale spørgsmål var derfor: Hvordan kan vi udvikle flere innovative og regenerative hav- og kystoplevelser i regionen? Og hvordan sikrer vi, at de skaber langsigtet værdi for lokalsamfundene?
Konferencen An Ocean of Opportunities blev afholdt på Hotel Føroyar, Tórshavn, den 21. – 22.oktober 2025 og samlede mere end 120 deltagere fra hele Norden samt fra blandt andet Orkney, Irland, Azorerne, Italien og USA. Som hovedarrangør skabte NORA en platform for dialog, vidensdeling og samarbejde om udviklingen af bæredygtig blå turisme.
Formål og indhold
Det to-dage lange program omfattede keynote-oplæg og præsentationer, paneldebatter og tematiske parallelsessioner. Som konferencens første keynote-taler satte Laura Storm fokus på regenerativ ledelse og behovet for et mentalitetsskift, hvor turisme aktivt genopbygger natur og samfund, fremfor blot at minimere skaden. Herefter fulgte Cillian Murphy, der understregede, at bæredygtighed kræver lokalt ejerskab, og at destinationer skal udvikles på lokalsamfundets egne præmisser for at være socialt ansvarlige.
Derudover blev der præsenteret en række inspirerende cases: Carla Dâmaso viste, hvordan videnskab og turisme kan forenes gennem læringsoplevelser på Azorerne. Rasmus Johnsen fortalte om ”Cold Hawaii” i Thy som eksempel på, hvordan lokalt forankrede turismeinitiativer kan være en katalysator for social og økonomisk udvikling i udkantsområder, og Jaclyn Robidoux belyste, hvordan Maine Oyster Trail kobler akvakultur med turisme for at styrke lokal stolthed og erhverv.
Parallelsessionerne gav deltagerne indblik i praksiseksempler inden for inkluderende kystoplevelser, sejlads og livet på havet, regenerativ turisme med lokal forankring samt samspillet mellem natur- og kulturarv. Til slut gav Anna Karlsdóttir en analyse af krydstogtturismens indvirkning på små arktiske samfund og efterlyste bedre strategisk styring af sektorens vækst. Hendes oplæg blev efterfulgt af en paneldebat om krydstogtturisme, der belyste både muligheder og udfordringer for små og afsidesliggende samfund og understregede behovet for strategisk planlægning og lokal involvering.
Konferencen omfattede også sociale aktiviteter, der understøttede netværksdannelsen. En netværksmiddag i Skeiva Pakkhús, arrangeret i samarbejde med Tórshavns Kommune, præsenterede gastronomiske oplevelser fra NORA’s Arctic Young Chef-initiativ (AYC). På konferencens anden dag havde deltagerne desuden mulighed for at deltage i korte havrelaterede udflugter, hvilket bidrog til erfaringsudveksling og styrkede relationerne på tværs af sektorer og regioner.
Programmet og udførlig beskrivelse af foredragsholdere og præsentationer kan læses her
Forløb og resultater
Evalueringen viste, at konferencen i høj grad levede op til deltagernes forventninger. Deltagerne fremhævede især udbyttet i form af ny viden, inspiration og styrkede netværk, som kan danne grundlag for fremtidigt samarbejde i regionen. Konferencen bidrog til at samle aktører fra forskellige sektorer og lande omkring en fælles forståelse af, at udviklingen af blå turisme i Nordatlanten bør være regenerativ, lokalt forankret og baseret på tværregionalt samarbejde.
Der var bred enighed om, at turismens succes i højere grad bør måles på den værdi, den skaber for lokalsamfund, kultur og natur, frem for alene på antallet af besøgende. Samtidig pegede konferencen på vigtigheden af fortsat vidensdeling, partnerskaber og politisk opbakning for at realisere regionens potentiale inden for bæredygtig hav- og kystturisme.
Konferencens evaluering og slutrapport kan læses her.





Nordatlanten er ikke en periferi — det er et forbundet, levende netværk af lokalsamfund, idéer og ressourcer, der former fremtiden for bæredygtig udvikling

Det NORA-finansierede projekt ICE Arctic Youth Community (ICEAYC) er nu i sit tredje og sidste år under NORA’s vinger. Det dynamiske, treårige initiativ, ledet af Sør-Varanger Utvikling / ICE Kirkenes, har haft over 80 ansøgere fra NORA-regionen.

Det NORA-finansierede projekt ICE Arctic Youth Community (ICEAYC) er nu i sit tredje og sidste år under NORA’s vinger. Det dynamiske, treårige initiativ, ledet af Sør-Varanger Utvikling / ICE Kirkenes, har haft over 80 ansøgere fra NORA-regionen.
Det NORA-finansierede projekt ICE Arctic Youth Community (ICEAYC) er nu i sit tredje og sidste år under NORA’s vinger. Det dynamiske, treårige initiativ, ledet af Sør-Varanger Utvikling / ICE Kirkenes, har haft over 80 ansøgere fra NORA-regionen.
Gennem aktiv deltagelse en række events er hovedmålet om at skabe forbindelser mellem unge virkelystne mennesker fra NORA-regionen blevet opfyldt.
Vi har ikke blot set en fortsættelse af aktiviteterne i Finest Faroe Fund og den meget succesfulde lancering af Pajussi Norge (et madleveringsfirma, der udvider fra Nuuk i Grønland til Kirkenes i Norge, som et samarbejde mellem to unge iværksættere fra projektet), men også etableringen af Swaply. Denne nye startup, ejet af en ung iværksætter fra Færøerne, tiltrækker allerede investorer og deltager i pitchkonkurrencer. Derudover har WatchYourEye, et tøjmærke etableret af en ung iværksætter fra Nordnorge, udvidet til Grønland og Finland.
Og for at fortsætte rækken af succeshistorier vandt endnu en ICEAYC-medlemsvirksomhed blot få uger før offentliggørelsen af denne årsberetning prisen High North Young Entrepreneur Award ved High North Dialogue konferencen i Bodø – 2026 prisen gik til Hringvarmi fra Island.
ICEAYC blev også støttet af Det Norske Barentssekretariat i 2025 og er blevet optaget på Færøernes finanslov for 2026. En milepæl, der bekræfter projektets gode og spændende perspektiver.
Arctic Circular Economy Summit (ACES) 2025, hvor NORA blev hovedpartner, var endnu en succesfuld fælles indsats sammen med Sør-Varanger Utvikling. Den anden udgave af ACES samlede 220 deltagere fra 10 lande, herunder delegationer fra Grønland og Finland. Arrangementet satte sammen unge iværksættere, kvinder i erhvervslivet, byggebranchen, medarbejdere fra forskellige projekter samt repræsentanter fra organisationer lignende NORA.
De intensive dage i Kirkenes i Norge skabte spændende diskussioner og styrkede det tætte samarbejde mellem NORA og Det Norske Barentssekretariat. Dette muliggør fælles indsatser fra de to finansieringsinstitutioner med henblik på at skabe en positiv effekt på regional udvikling.
Arrangementet bidrog også markant til NORA’s strategiske prioriteter ved at kombinere fremme af cirkulær økonomi med støtte til unge. ICEAYC var stærkt repræsenteret ved arrangementet, blandt andet ved konkrete bidrag til programmet og spændende præsentationer på scenen sammen med andre eksperter. Ungdomsrepræsentationen både på scenen og generelt ved arrangementet blev også positivt bemærket af flere deltagere.
Mens ICEAYC nærmer sig sin afslutning, og ACES 2026 nærmer sig, er fokus rettet mod at skabe flere konkrete resultater fra projektet samt sikre dets videreførelse efter 2027. Fællesskabet af unge mennesker er allerede vokset ud over NORA-regionens grænser og bevæger sig langsomt, men sikkert, mod en ny fælles identitet – et fællesskab af arktiske iværksættere.





The Region
NORA samler selvstyrende områder og kystregioner, der er forenet af fælles geografi, maritim arv og muligheder — fra Norges kyst til kanten af Arktis.
NORAs komité består af delegationer, der mødes op til to gange om året. Formandskabet går på skift mellem medlemslandene. Norge havde formandskabet i 2025.
nogen beslutninger må træffes før gennemgange og forhandlinger. Konsensusprincippet bør anvendes i forhandlinger, når det er muligt. For at principielle beslutninger kan godkendes, må ingen af delegationerne modsætte sig beslutningen.