Efter et par år hvor Corona for stor dels vedkommende lammede arbejdet i NORA blev året 2022 hvor organisationens planer og aktiviteter vendte tilbage til normalen.
NORA bevilgede støtte til 13 eksterne projekter i 2022 med lidt over DKK 5 millioner. NORAs projektportefølje omfatter ved årets afslutning 36 aktive projekter. Nordisk Ministerråds vision 2030 om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtig Norden er NORAs ledestjerne, både vedrørende støtte til eksterne projekter og de aktiviteter NORA selv står for. Fordelingen af midlerne til eksterne projekter blev således, at til den grønne omstilling blev allokeret 10%, konkurrencedygtigheden 56% og den sociale bæredygtighed 34% av midlerne.
Det agendasættende og allianceskabende NORA havde flere aktiviteter i 2022. NORA deltog på UNLEASH konferencen i Nuuk med en sideevent for at etablere kontakt med Nordatlantens unge. Dette medførte at NORA gennemførte et ungdomstræf med Nordatlantens unge og NORAs komité først i december 22 for at høre hvilke ønsker og tanker de unge ligger inde med til at styrke sammenholdet mellem regionens ungdom. Komiteen har afsat midler til at følge op på konferencen.
På Arctic Circle i Reykjavík arrangerede NORA sammen med andre interessenter tre vellykkede break-out sessioner om oceanisk vindenergi, oceanisk biomasse og bosættelse i rurale områder.
NORA har indledt konstruktive samtaler med Orkney Islands Council, hvor vi sammen forsøger at etablere samarbejde på projektbasis. Tilgangen er meget interessant og muligvis banebrydende, da vi også drøfter en finansiel mekanisme som kan etablere samfinansierede projekter. Drøftelserne med Orkney Islands Council fortsættes i 2023. NORAs ambitioner er også at undersøge muligheden for at Shetland og Hebriderne kan komme med i samarbejdet.
De seneste år har NORA været en aktiv deltager på Arctic Circle konferencen, der hvert år afholdes i Islands hovedstad Reykjavík. I 2022 arrangerede eller var NORA med arrangør på ialt tre forskellige sideevents. De fokuserede på bolyst i de arktiske egne, den blå bioøkonomis muligheder og mulighederne for den grønne energi i regionen.
Måske er Nordatlanten i virkeligheden det helt rette sted at begynde, hvis man vil sætte strøm til vores samfund med naturens kræfter. I hvert fald har man her i det nordlige Atlanterhav længe været afhængige af vinden og de konstante havstrømme.
For at finde svar på, hvordan blæst og bølger bedst udnyttes – og for at fremhæve regionens potentiale som et laboratorium, hvor fremtidens teknologier inden for havenergi synliggøres – inviterede NORA sidste år sammen med Nordic Energy Research og Umhvørvisstovan, Færøernes miljøstyrelse, til paneldebat under overskriften Ocean Energy: A Vital Future Source, der var en del af Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Under åbningen af Arctic Circle-konferencen understregede Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen i sin tale, at man i hans hjemland nu betragter bæredygtig vækst som den eneste reelle form for vækst.
Ifølge Klaus Skytte, administrerende direktør for Nordic Energy Research, resonerede dette budskab med den store interesse for energi i Nordatlanten og Norden, som den velbesøgte session ligeledes afspejlede.
“Færøerne, Island og Grønland har store energiressourcer og en unik mulighed for at vise, hvordan man på bæredygtig vis kan nå i mål med den grønne omstilling i den arktiske region,” sagde han.
Oplægsholdere og deres præsentationer omfattede blandt andre:
Gavin Mackay, Highlands and Islands Enterprise: Scottish Offshore Wind Overview and How This Might Relate to Iceland and the Faroe Islands
Trond Kvamsdal, NTNU – Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet: Floating Wind Turbines – State of the Art
Terji Nielsen, SEV: The Potential for Ocean Wind Energy in Faroes and Iceland
Marte Rusten, DNV: Accommodating Biodiversity in Nordic Offshore Wind Projects
Hvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.
De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlige plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst.
“Vi mener, at tang er en god løsning, fordi den vokser hurtigere end nogen anden plante, vi kender til. Den bruger kun naturligt forekommende næringsstoffer i havet, og når den vokser, optager den også CO2. På den baggrund oplever vi markant øget markedsinteresse for tangprodukter i Europa og USA,” sagde Ólavur Gregersen, administrerende direktør for Ocean Rainforest, undervejs i paneldebatten, hvor også leder af Nordic Innovations Ocean Economy-program Þórður Reynisson, samt Paul Dobbins fra World Wildlife Fund USA og Catherine Barth fra Nordic Circular Hotspot deltog.
Som led i et planlagt Nordic Sustainable Ocean Economy-initiativ har et af Nordic Innovations bidrag til stigende og mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer været udarbejdelsen af en større undersøgelse. Initiativet har til formål at styrke de maritime industrier i regionen ved at fremme samarbejde på tværs af grænser og ved at skabe nye muligheder for vækst og innovation i regionen.
Ifølge Þórður Reynisson trækker den nordiske region på en betydelig track record som pioner i skabelsen af innovative havøkonomiske løsninger, som vil tjene regionen godt i dens søgen efter nye initiativer.
“Der er oceaner af muligheder i havene. Men vi må forene os og udnytte disse muligheder klogere for at frembringe nye løsninger, der kan beskytte havene og øge havudnyttelsen på samme tid. Vi har brug for nye cirkulære forretningsmodeller, der både er gode for erhvervslivet og for miljøet,” sagde Þórður Reynisson.
Havet som kilde til bæredygtig velstand
Hvordan kan havene bidrage til større rigdom og samtidig hjælpe os med at nå vores grønne vækstmål? Det spørgsmål stillede NORA og Oslo-baserede Nordic Innovation under Arctic Circle Assembly 2022 i Reykjavík.
Verdenshavene har altid spillet en væsentlig rolle – økonomisk, kulturelt og socialt – i udviklingen af de nordiske lande. Men den globale havøkonomis hurtige ekspansion har lagt øget vægt på havets økosystemer og ført til fornyet opmærksomhed på en forsvarlig udnyttelse af havene.
De nordiske lande har sat et fælles mål om at blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030, og NORA’s bidrag hertil er blandt andet forøget fokus på havøkonomien. I den forbindelse viste en bemærkelsesværdig investering sig at blive afgørende for finansieringen af det projekt, der førte til etableringen af Ocean Rainforest. Den færøske virksomhed dyrker og høster tang til brug i produktion af blandt andet fødevarer, dyrefoder og personlig plejeprodukter. Ocean Rainforest, som også modtog støtte fra Nordic Innovation, har allerede udvidet sine aktiviteter til Californien og øjner yderligere vækst
“Vi mener, at tang er en god løsning, fordi den vokser hurtigere end nogen anden plante, vi kender til. Den bruger kun naturligt forekommende næringsstoffer i havet, og når den vokser, optager den også CO2. På den baggrund oplever vi markant øget markedsinteresse for tangprodukter i Europa og USA,” sagde Ólavur Gregersen, administrerende direktør for Ocean Rainforest, undervejs i paneldebatten, hvor også leder af Nordic Innovations Ocean Economy-program Þórður Reynisson, samt Paul Dobbins fra World Wildlife Fund USA og Catherine Barth fra Nordic Circular Hotspot deltog.
Som led i et planlagt Nordic Sustainable Ocean Economy-initiativ har et af Nordic Innovations bidrag til stigende og mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer været udarbejdelsen af en større undersøgelse. Initiativet har til formål at styrke de maritime industrier i regionen ved at fremme samarbejde på tværs af grænser og ved at skabe nye muligheder for vækst og innovation i regionen.
Ifølge Þórður Reynisson trækker den nordiske region på en betydelig track record som pioner i skabelsen af innovative havøkonomiske løsninger, som vil tjene regionen godt i dens søgen efter nye initiativer.
Nordatlantisk ungdomshackathon gav nye ideer til regionen
I kølvandet på Corona-pandemien blev fjernarbejde et hyppigt diskuteret fænomen. For mange kontoransatte har den fleksibilitet, som fjernarbejde tilbyder, pludselig gjort flytning til tillokkende men fjerne lokationer til en reel mulighed.
Allerede nu påvirker fjernarbejde verden over såvel landdistrikter som byområder. Nogle af ændringerne kan vise sig permanente, men i fjernere dele af NORA-området er skift i befolkningsmønstrene som det, vi oplevede under pandemien, og fordelene ved sådanne skift ikke noget nyt.
Den nedslående fortælling om udvandring kan næsten alle fjerntliggende landsbyer og bygder i regionen nikke genkendende til: Efterhånden som de lokale beskæftigelsesmuligheder tørrede ud, flyttede de understøttende institutioner ligeledes og med dem flyttede også de mennesker, for hvem disse steder engang var deres hjemstavn..
Men under den NORA-sponserede Arctic Circle Assembly breakout-session Remote Areas: A Window of Opportunity fortalte akademikere og repræsentanter fra disse områder historier om nye tilflyttere, om folk der flytter retur og om digitale nomader. Samtidig med at de forklarede de strategier, deres samfund følger i deres tilbagevenden fra kanten. Alle sporer de deres rødder langt før pandemien.
“Landdistrikter,” sagde Theona Morrison fra CoDel, som støtter skotske landdistrikter, “har faktisk masser at tilbyde. Noget, potentielle beboere har været opmærksomme på i lang tid.”
Udfordringen er at overbevise mulige tilflyttere om, at det er værd at tage springet, mente Theona Morrison og andre i panelet.
“En væsentlig del af at være et fjerntliggende samfund er, at man er nødt til at tænke kreativt,” sagde Færøernes Universitets Dennis Holm, der er tidligere borgmester i Vágs Kommuna. ”Hvordan kan vi vende svagheder og trusler til muligheder og nye åbninger? Det er virkelig vanskeligt, for mange lokalsamfund har ikke folkene til det. Så nemt er det ikke, men man skal løse det alligevel.”
At vise imødekommenhed over for nye beboere – med andre ord at gøre samfundet til et sted, hvor udefrakommende vil bo – er ifølge Arnar Sigurðsson fra East of the Moon en afgørende del af indsatsen,
“Man kan ikke forvente, at folk bare flytter af sig selv. Der er mange vinduer, som vi skal identificere. Og de åbner og lukker sig hele tiden.”
En af NORAs kerneaktiviteter er at støtte samarbejdsprojekter som fokuserer på samfundsøkonomisk udvikling i Nordatlanten. NORA støtter organisationer og virksomheder, der bidrager til innovation, udvikling af idéer og skaber aktivitet i regionen.Fælles for projekterne, der modtager støtte fra NORA er, at de bidrager til at løse udfordringer i regionen og er relevante for NORAs målsætning: At skabe en dynamisk og stærk nordatlantisk region med tydelig bærekraftig økonomisk udvikling. Da Nordatlanten binder medlemslandene sammen, er det naturligt at mange projekter, som modtager støtte, baserer sig på maritime ressourcer. Samtidig støtter NORA også andre projekter, der bidrager til at skabe og udvikle nye retninger og muligheder. I 2022 har NORA støttet projekter indenfor det marine område, turisme, IT, transport, ungdom og landbrug.NORA har i 2022 støttet 14 projekter.Der er i NORAs eksterne projektportefølje i øjeblikket 36 projekter, nogle af disse har for kort tiden fået bevilling, mens andre er i sin afslutning.
Projektet skal etablere et fælles nordisk netværk for bæredygtigt fiskeri, som vil styrke samarbejdet på tværs af landegrænser i forhold til at identificere, løse og formidle fælles udfordringer. Samarbejdet skal udvikle fælles strategi og handlingsplan. Formålet er at blive høringspart til MSC, for således at optræde som talerør for nordatlantisk bæredygtigt fiskeri, idet landene hver for sig ikke formår at påvirke organisationen.
NORA bevilling DKK 250.000
Projektet, der er et forprojekt, skal samle en partnerkreds, som skal sikre lokal inddragelse i forbindelse med den mulige afholdelse af Nordic Islands Adventure Race. Desuden vil projektet – i et muligt hovedprojekt – markedsføre NORA-regionen som en adventure destination.
NORA bevilling DKK 60.000
Nordisk Ministerråd skal leve op til de nordiske statsministres vision for Norden 2030. Statsministrenes vision går ud på, at Norden i 2030 er verdens mest bæredygtige og integrererede region.
For at opnå visionen skal Nordisk Ministerråd satse på:
I bestræbelserne for at opnå visionen er NORA knyttet til de regionalpolitiske indsatser, hvor NORA lægger vægt på fem af de i alt tolv målsætninger, som Samarbejdsministrene har identificeret.
NORAs opgaver vil store træk være følgende:
I 2022 støttede NORA projekter for ca DKK 6,0 millioner. Fordelingen af midlerne blev således, at den grønne omstilling fik allokeret 16%, konkurrencedygtigheden 48% og den sociale bæredygtigheden 44% av midlerne.
Alle beslutninger tages efter sagsbehandling og forhandlinger. I forhandlingerne bør konsensus princippet tilstræbes. Til vedtagelse af beslutninger af principiel karakter kræves, at ingen af delegationerne modsætter sig beslutningen.
Jesper Schrøder
Komitéleder 2022, medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Suusaat Mathiassen
Komitémedlem
Allan Chemnitz
Komitémedlem
Stig Olsen
Medlem af Komité og Arbejdsudvalg
Lena Merete Søderholm
Komitémedlem
Lisbeth Nylund
Komitémedlem
Kristján Þ. Halldórsson
Medlem af Komite og Arbejdsudvalg, Komitéleder 2023
Ásborg Ósk Arnþórsdóttir
Komitémedlem
Frosti Gíslason
Komitémedlem
Jákup Mørkøre
Formand 2021,
Medlem af Komite og Arbejdsudvalg
Alex N. Vilhelm
Komitémedlem
Súsanna E. Sørensen
Komitémedlem
